Artikelindeks

Plantning

Man bør før plantning overveje den bedste plads til rosen ud fra anvisningen der følger rosen ved køb, det garantere at roserne får de bedste forhold og at man får den fulde udnyttelse.

Da roser er meget krævende hvad andgår næring, må man derfor ikke plante sine roser midt på en græsplæne uden at der er bar jord omkring dem. Græsset vil optage al næringen og udsulte roserne, plant derfor aldrig næringskrævende planter sammen med roserne og sørg for at ukrudt også bliver holdt væk.

Lysforhold

Generelt må man sige, at roser elsker fuld sol, men forholdsvis mange sorter klarer også sig fint med let halvskygge. Det er dog et krav at roser får sol og man bør grundigt overveje før plantning, den mest optimale placering så man sikre sig at rosen får det lys den behøver.

Udplantning

Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 5-10 cm. under jorden, og at rødderne ikke bøjer opad.

Storblomstrede- og buketroser plantes med en afstand på 45-50 cm.

Selvfølgelig skal jorden være veldrænet og ikke for hård, det vil sige at jorden må ikke være sammenpakket, så der ikke står vand om vinteren. Det vil sige at hvis man blot udgraver et hul til sin rose og planter sin rose med god jord skaber man blot et hul hvor vand kan samles uden at kunne løbe fra og man kan drukne sine roser. Dybden af rosen måles ud fra okulationstedet (podestedet) som skal være 7-10 cm under jordoverfladen. Plantes der højere, risikeres bortfrysning af hele rosen. Hullet fyldes nu med 2/3 jord, hvorefter der vandes rigeligt. Til slut dækkes plantehullet helt med jord.

Når man har plantet er det vigtigt, at jorden trykkes tilpas fast omkring rødderne således, at de har jordkontakt.

Plantehullet skal være så dybt, at der er plads til rosens rødder, uden at de beskæres, bukkes eller klemmes sammen. Kom aldrig gødning direkte i plantehullet da man kan beskadige rødderne.

Den bedste jord er en god muldjord, men roser klarer sig også godt i lerjord. Lerjorden kan med fordel tilføres sand og rov opkalket spagnum eller en god kompost jord. Planter man roser ved en mur anbefales det, at man lader rødderne vende væk fra muren. På denne måde er det nemmere for roserne at få vand når det regner.

Læs mere om jord.

Flis eller dækbark

Mange vælger at lægge flis eller dækbark i mellem sine roser, det er reelt set tale om jorddækning. Jorddækning er en rigtig god ide som man også ser naturligt forekomme, det handler om at beskytte jorden for udtørring, ved at forhindre fordampning og samtidig forhindre ny uønsket vækst (ukrudt).

Der er dog nogle ting man skal overveje, da flis er uomsat træ der langsomt ligesom komposten vil blive omdannet. Denne proces kræver meget kvælstof og vil derfor tage noget af den næring roserne behøver for en god vækst, man skal derfor også gøde sin flis.

Læs mere om jordække og flis.

En anden mulighed er at dække bedet med grus som ikke kræver næring, men efter nogen tid kræver dette dog også en kærlig hånd for at undgå ukrudt.

Så man bør overveje om man vil have et traditionelt bed, der tit skal passes og luges, eller om man vil forsøge at holde bedet relativt vedligeholdelsesfrit.

Vanding

Roser trives generelt ikke i gennemvædet jord, men om sommeren og ved nyplantning kan roserne komme til at mangle vand og man skal derfor sikre sig at roserne får det vand de behøver. Man bør vande om aftenen, så vandet i løbet af natten kan få lov at sive ned til rødderne, vander man om dagen i fuld sollys risikere man at vandet ikke når at sive ned før det fordamper i varmen.

Man kan også med fordel investere i et sivevandingsanlæg og fordele det i sit rosenbed, man kan endda nedgrave det for helt at udnytte sit vand til fulde. Derved undgår man at vandet lægger sig i overfladen, hvor det ingen gavn gør og sikre sig at der kun vandes nede ved rødderne.

Det er meget vigtigt at man vander korrekt, hvis man kun vander i overfladen og ikke sørger for at vandet når ned til rødderne, får man rødderne til at søge op efter den livsnødvendige fugt. Derved gør man roserne meget skrøbelige i de tørre perioder i sommeren.