De nye LED lys som anvendes i sparepærer, computerskærme, fjernsynskærme, telefoner og tablets, gør dig mere effektiv og vågen, fordi de lader hjernen tro at det er midt på dagen på grund af det klare lys.
Men det kan give dig alvorlige problemer for dig nattesøvn og sundhed, som kan have flere følgesøgdomme med sig.
Billigt og meget lyst
En af grundene til at LED lys er blevet så populære er at man spare strøm, men også fordi man kan få meget klart kunstigt lys, faktisk fuldstændigt lyst i de mørke timer.
Det samme gælder for diverse monitorer som vi i dag benytter til at se fjernsyn og til f.eks. vores telefoner, man kan reducere strømforbruget drastisk og samtidigt bruge lyset sådan at an ikke bliver træt af at kigge på det.
Det er netop problemet og fænomenet har fået navnet "Bluelight", kunstigt lys fra specielt skærme, som indeholder store mængder fra det blå lysspektra, opfattes af hjernen som meget klart sollys. Ny forskning har vist at lys fra LED har stor indflydelse på vores døgnrytme:
"Vores data indikerer, at den spektrale fordeling af lyset fra computerskærme påvirker den cirkadiske fysiologi (døgnrytmen, red.), årvågenhed og kognitive præstationsniveauer", skriver forskeren Christian Cajochen fra Center for Chronobiologi på det psykiatriske hospital på Universität Basel sammen med Sylvia Frey, Doreen Anders, Jakub Späti, Achim Pross, Ralph Mager, Anna Wirz-Justice og Oliver Stefani i en artikel publiceret i Journal of Applied Physiology.
Døgnrytme
Menneskets døgnrytme (eller det cirkadiske system) er ikke fast, dette ses ved f.eks. jetlag eller fra områder i norden hvor der om sommeren, er længere dage om sommeren. Døgnrytmen justeres af fotoreceptorer i øjet efter solen eller daglysets farvesammensætning: Svage rødlige nyancer ses tidligt om morgnen hvorefter de blålige/hvidlige nyancer som ses om dagen nulstiller vores nutturlige ur og til sidst sent om aftenen hvor rødlige nyancer sinalere at det er tid til at sove.
Døgnrytmen styres af særlige ganglie-celler i øjets nethinde, Ganglie-cellerne registrerer lys og sender signaler videre til hjernen, der både hæmmer søvn-fremmende nerveceller og aktiverer nerveceller, der hjælper os med at holde os vågne.
Problemet er at man ikke selv kan styre kroppen/hjernen som ved så meget andet, det fungere automatisk. Forskerne har vist at fotoreceptorerne ved registrering af lys fra det blålige spektra påvirker koglekirtlens produktion af hormonet melatonin. Melatonin antages at have en regulerende effekt på døgnrytmen og er kendt for følgende bivirkninger: døsighed, træthed, svimmelhed, forvirring, lav kropstemperatur, ændret søvnmønster, humørændringer & irritabilitet. Faktisk vil mange nok kunne genkende de fleste af bivirkningerne fra melatonin om morgnen.
"Lys påvirker vores døgnrytme stærkere end nogen medicin", skriver en af verdens førende døgnrytmeforskere, Dr. Charles Czeisler fra Harvard Medical School i Boston, USA, i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
"Teknologien har koblet os fra den naturlige 24-timers-døgnrytme, som vores krop er udviklet til og driver os til at gå senere i seng. Og vi bruger koffein om morgenen til at stå op tidligere end nogensinde, hvormed søvnen presses fra begge sider", skriver Dr. Charles Czeisler.
Det giver søvnforskeren Poul Jennum ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, samt professor ved Københavns Universitet, ham ret i.
"Det er nogle interessante og relevante forhold, Czeisler peger på, og de kan meget vel påvirke sygdomsforekomster ved at være med til at forrykke den naturlige døgnrytme og påvirke den totale søvntid", siger Jennum.
"Det blå lys hæmmer bl.a. melatonin-udskillelsen og dermed hæmmes den naturlige søvn. Der vil være en tilbøjelighed til at komme senere i seng, end hvis man ikke var udsat for blåt lys om aftenen."
Charles Czeisler fremhæver, at 30 procent af arbejdende amerikanere i dag sover under 6 timer om natten mod blot 3 procent for 50 år siden.
Følgesygdomme
Hvordan mindsker man problemet?
LED er kommet for at blive, det er langt mere effektivt og bedre end tidligere lyskilder, det skal der ikke hærske tvivl om, men der er ting du kan gøre for at få en bedre livstil sammen med LED lyset.
LED lyspærer
Når man skal indrette sine omgivelser med lys skal man overveje hvad lyset skal bruges til og det er ikke blevet lettere efter indførelsen af LED lys, da man ikke længere "bare" kan gå efter antal Watt. Det giver dog nogle fordele i denne sammenhæng, da vi nu kan finde det rigtige lys til det rigtige formål.
Ulempen ved LED pæren i modsætning til glødepæren er at de ikke lyser jævnt i hele farvespektret (RA), ca. 80-95 % RA i modsætning til 97-99% RA. Derudover lyser LED pærer særligt intenst i de grønlige og blå farver som nævnt er særligt modtagelig i ganglie nerve cellerne.
Det man skal have i baghovedet i sammenhæng med søvnrytmen er, at når man begynder at bruge lys, så er man allerede igang med at ændre på rytmen. Som tidligere beskrevet har lysfarven en stor indflydelse, så til en hyggebelysning i stuen skal man derfor gå efter en rødligere farve som ikke hæmmer produktionen af melatonin i samme omfang som de blålige farver. Det er faktisk også det de fleste mennesker forbinder med hygge og afslapning.
Man kan måle farven i skalaen "Kelvin", de gamle glødepærer ligger på ca. 2.700 Kelvin hvorimod en LED pærer spænder fra 2.600 og helt op til ca. 3.500 Kelvin. Til sammenligning ligger sterinlys på ca. 1.000 Kelvin og noget mere hyggeligt. Deruudover er der en målenhed der hedder Lumen som angiver lysudsendelse, til sammenligning udsender et sterinlys ca. 10-15 lumen med almindelig flamme, en 40W glødepære ca. 410 Lumen og en 9W LED pærer 470 Lumen.
For at sammendrage, kan man altså vælge en LED pære som har en lav farveskala (Kelvin) og samtidig en almindelig lysudgivelse (Lumen) alt efter behov.
Det som man normalt gør er at have en loftlampe som kan lyse rummet op til oprydning eller andet, derudover vil man typisk have flere lamper som bruges som hyggebelysning som ikke er nær så kraftige. Det kan også være fordelagtigt med lamper som kan justere lysstyrken (Lumen).
Kost
Ligesom LED belysning kan regulere produktionen af Melatonin, så har kirsebær faktisk vist sig at indeholde Melatonin og man kan derfor med fordel drikke kirsebærjuice (helst flydende for at undgå større fordøjelses process om natten) for at genoprette balancen.
Skærme
Det største problem er skærmene da de udsender et højt niveau fra det blå farvespektra. Man skal i stor udstrækning forsøge at mindske ens forbrug inden sengetid for at nå at få signaleret til kroppen at det er ved at være sengetid.
Der er faktisk også andet du kan gøre for som nævnt er det særligt det hvide og blå spektra der er problemet, du kan hente software der hjælper dig med automatisk at filtrere de blå farver fra i takt med at solen går ned.
Der findes flere versioner og forsøg på at lave godt software, men følgende skulle være de bedste.
Referencer:
Læs kilde fra Ingeniøren (ing.dk)
Læs mere om blåt lys fra Harvard Medical School