Udskriv
Overordnet kategori: Teknologi
Kategori: Guide

babycomputerEn lille guide til hvordan man optimere sin søgninger for mere præcise og hurtigere søgninger, det er simple tips der generelt set er universielle og bruges i alle standard systemer, i programmer som i internet søgninger.

Internet søgning

"Du skal bare skrive det, du tænker på, i søgefeltet og trykke på Enter eller klikke på knappen Søg"; i denne artikkel beskriver vi det grundlæggende, men giver også gode råd til mere avanceret søgninger

Grundlæggende fakta

Hvert ord betyder noget. Normalt vil alle ord, som du tager med i en forespørgsel, blive brugt.

I søgning er der aldrig forskel mellem store og små bogstaver. En søgning efter dagbladet børsen er det samme som at søge efter Dagbladet Børsen.

Generelt ignoreres tegn. Det gælder også @#$%^&*()=[]\ og andre specialtegn, nogle søge maskiner har også indbygget et filter der filtrere visse ord fra, f.eks.; "og", "eller", "i" m.m., det vil sige hvis du søger efter "hans og peter" søger du kun efter sider med "hans" og "peter" og ikke alle hjemmesider på internettet der indeholder "og".

Gør det enkelt. Hvis du leder efter en bestemt virksomhed, kan du bare indtaste virksomhedens navn eller så meget af navnet, som du kan huske. Hvis du leder efter et bestemt koncept, sted eller produkt, kan du begynde med dets navn. Hvis du leder efter en pizzarestaurant, kan du indtaste pizza og byens navn eller postnummer. De fleste forespørgsler kræver ikke avancerede operatorer eller mærkelig syntaks. Enkelt er godt.

Brug de ord, som højst sandsynligt vil forekomme på siden. F.eks. i stedet for at sige [ jeg har ondt i hovedet ], så sig [ hovedpine ], fordi det er det udtryk, der vil stå på en side om sygdom og sundhed.

Søgning efter et udtryk ("")

Når du sætter anførselstegn rundt om flere ord, fortæller du søgemaskinen, at du leder efter lige nøjagtig disse ord i lige præcis den rækkefølge uden ændringer, som f.eks. "Chris og chokoladefabrikken".

Ord, du vil udelade (-) eller inkludere (+)

Når du sætter et minustegn lige før et ord, angiver du, at du ikke vil have sider, der indeholder dette ord, i dine resultater. Minustegnet skal sættes lige før ordet og skal komme lige efter et mellemrum. F.eks. er der i forespørgslen anti-virus-software brugt et minustegn som bindestreg, og det vil ikke blive tolket som et udeladelsessymbol, mens forespørgslen anti-virus -software søger efter ordene anti-virus men udelader referencer til software. Du kan udelade eller inkludere lige så mange ord, som du vil, ved at bruge tegnet -/+ foran alle sammen, f.eks. jaguar -biler -fodbold +katte, derved inskrænker man søgningen og får derved ikke resultater for bodboldhold der kalder sig jaguar og man får ikke resultater får biler.

Normalvis ville man ikke skulle bruge -/+, men det kan blive nødvendigt hvis man efter en søgning oplever alt for mange resultater der ikke matcher det man søger efter.

Udfyld de tomme felter (*)

Tegnet *, også kaldet jokertegnet eller et wildcard, er en funktion, der ikke er særlig kendt, men den kan være ret smart. Hvis du skriver * i en forespørgsel, fortæller den søgemaskinen, at stjernen skal behandles som pladsholder for et eller flere ukendte ord.