Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre. Derfor kan mange stoffer bruges som gødning, alt efter den virkning på planterne, man ønsker at fremkalde.
Der er derfor mange muligheder for at gøde eller bare holde jorden næringsrig. Mange anvender gødning og derved tilsætte den ekisterende jord næring istedet for at udskifte den som ved kompost.
Man skal dog være opmærksom på at den bedste jord er en levende jord fuldt med masser af micro-organismer og den gænse kunstgødning bibeholder ikke denne tilstand. Der kan dog anvendes naturgødning som tilføre jorden næring og bibeholder organismerne, desværre er der også ulemper ved naturgødning.
Gødning i haven
Den bedste løsning for haveejeren er kompostering, der er den perfekte måde at genanvende sit have affald og omdanne plantematerialet til næringsrig jord, det er altid en god ide at lave sin egen kompost da man får den bedste jord med masser af levende organismer. Det er dog ikke nemt at omdanne kompost og er en krævende process, man kan derfor supplere med gødning efterfølgende og derved få en god jord uden overforbrug af gødning.
Man kan få et godt resultat med naturgødning, men det er nærmest umuligt at give råd omkring da naturgødning, da der findes forskellige former får gødning og forskellige forhold det er fremproduceret under. Det er svært at fastslå den mængde næring det indeholder og det kan svinge fra år til år og oftest kan man føle sig generet af lugten i f.eks. sit rosenbed. Det kræver oftest også ekstra kvælstof tilført for at sætte omsætningen igang for at frembringe de nødvendige næringsstoffer. Derfor er det eneste råd man kan give at prøve sig frem, har man for eksempel høns kan det anbefales at man prøver sig frem og måske finder man den perfekte blanding.
Derfor bruger de fleste kunstgødning eller handelsgødning, det er meget nemmere at rådgive omkring, da det er meget nøjagtigt målt op efter planternes behov. Der findes mange forskellige slags gødninger, men det mest anvendte type er blandingstypen, det er en gødning der er fremstillet til et bestemt formål, for eksempel rosengødning. Der findes også enkeltstofgødninger, det er dog kun til proffesionelle, der er forskellige forholdregler og hensyn man skal tage både for planterne og miljøet generelt.
Typer og virkning
Hvis gødningen er en naturgødning eller animalsk, bliver den efterhånden nedbrudt, sådan at de indbyggede næringsstoffer frigives. Hvis gødningen er en kunstgødning, frigives næringsstofferne straks ved opløsning i jordvandet.
De stoffer der andvendes i blandingsgødninger, enkeltstofgødninger og naturgødning, er kvælstof (= nitrogen (N)), fosfor (= phosphor (P)) og kalium (K).
Stofferne er blandt dem, som bruges mest i planterne, og netop derfor indgår de også i så godt som alle kunstgødninger af blandingstypen. Stofferne bruges alle på vitale områder af planternes stofskifte, men de vigtigste funktioner er følgende:
- Kvælstof (N) bruges ved dannelsen af det grønne farvestof, klorofyl, som er nødvendigt i fotosyntesen.
- Fosfor(P) bruges i DNA, som bærer arveanlæggene, til stoffet ATP (Adenosintrifosfat) en organisk kemisk forbindelse, der indgår som energiformidler i alle livsprocesser og i regulering af sukkertransporten.
- Kalium (K) bruges som hjælpeenzym i mange processer, men mest afgørende er dets virkning i forbindelse med åbning og lukning af spalteåbningerne i bladene.
Kortfattet kan man sige at N styrer blad- og skudvækst, P regulere dannelsen af blomsteranlæg og K står for styring af CO2-forsyningen.
Gødninger med et højt indhold af N, er gødninger beregnet til planter der skal producere stor bladmasse (korn, græsplæner, bladgrønsager med mere.), modsat er dem med et lavt indhold bedre egnede til blomstrende og frugtbærende planter (stauder, sirbuske, frugttræer.).
Forskellige typer
Som tidligere nævnt er der af blandingstypen fremstillet forskellige gødninger til helt specielle formål, her kan du læse mere de specifikke nævnt på denne side.