Udskriv
Overordnet kategori: Have
Kategori: Blomsterhaven

roser lyse

Roser er med til at give haver en charme hvis man integrere dem rigtigt i sin have og det kan give en stemning af hygge og ro.

Der er mange der siger at en have først er fuldendt hvis der indgår roser, i denne artikkel beskrives plantning og pasning af roser.

Storblomstrende roser giver store fyldte blomster, gode til afskæring.

Buketroser giver mange blomster i store klaser. Velegnet til grupper og bede. God til afskæring. Historiske- og buskroser giver store duftende blomster og bliver højere end almindelige roser.

Højder på roser:


Plantning

Man bør før plantning overveje den bedste plads til rosen ud fra anvisningen der følger rosen ved køb, det garantere at roserne får de bedste forhold og at man får den fulde udnyttelse.

Da roser er meget krævende hvad andgår næring, må man derfor ikke plante sine roser midt på en græsplæne uden at der er bar jord omkring dem. Græsset vil optage al næringen og udsulte roserne, plant derfor aldrig næringskrævende planter sammen med roserne og sørg for at ukrudt også bliver holdt væk.

Lysforhold

Generelt må man sige, at roser elsker fuld sol, men forholdsvis mange sorter klarer også sig fint med let halvskygge. Det er dog et krav at roser får sol og man bør grundigt overveje før plantning, den mest optimale placering så man sikre sig at rosen får det lys den behøver.

Udplantning

Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 5-10 cm. under jorden, og at rødderne ikke bøjer opad.

Storblomstrede- og buketroser plantes med en afstand på 45-50 cm.

Selvfølgelig skal jorden være veldrænet og ikke for hård, det vil sige at jorden må ikke være sammenpakket, så der ikke står vand om vinteren. Det vil sige at hvis man blot udgraver et hul til sin rose og planter sin rose med god jord skaber man blot et hul hvor vand kan samles uden at kunne løbe fra og man kan drukne sine roser. Dybden af rosen måles ud fra okulationstedet (podestedet) som skal være 7-10 cm under jordoverfladen. Plantes der højere, risikeres bortfrysning af hele rosen. Hullet fyldes nu med 2/3 jord, hvorefter der vandes rigeligt. Til slut dækkes plantehullet helt med jord.

Når man har plantet er det vigtigt, at jorden trykkes tilpas fast omkring rødderne således, at de har jordkontakt.

Plantehullet skal være så dybt, at der er plads til rosens rødder, uden at de beskæres, bukkes eller klemmes sammen. Kom aldrig gødning direkte i plantehullet da man kan beskadige rødderne.

Den bedste jord er en god muldjord, men roser klarer sig også godt i lerjord. Lerjorden kan med fordel tilføres sand og rov opkalket spagnum eller en god kompost jord. Planter man roser ved en mur anbefales det, at man lader rødderne vende væk fra muren. På denne måde er det nemmere for roserne at få vand når det regner.

Læs mere om jord.

Flis eller dækbark

Mange vælger at lægge flis eller dækbark i mellem sine roser, det er reelt set tale om jorddækning. Jorddækning er en rigtig god ide som man også ser naturligt forekomme, det handler om at beskytte jorden for udtørring, ved at forhindre fordampning og samtidig forhindre ny uønsket vækst (ukrudt).

Der er dog nogle ting man skal overveje, da flis er uomsat træ der langsomt ligesom komposten vil blive omdannet. Denne proces kræver meget kvælstof og vil derfor tage noget af den næring roserne behøver for en god vækst, man skal derfor også gøde sin flis.

Læs mere om jordække og flis.

En anden mulighed er at dække bedet med grus som ikke kræver næring, men efter nogen tid kræver dette dog også en kærlig hånd for at undgå ukrudt.

Så man bør overveje om man vil have et traditionelt bed, der tit skal passes og luges, eller om man vil forsøge at holde bedet relativt vedligeholdelsesfrit.

Vanding

Roser trives generelt ikke i gennemvædet jord, men om sommeren og ved nyplantning kan roserne komme til at mangle vand og man skal derfor sikre sig at roserne får det vand de behøver. Man bør vande om aftenen, så vandet i løbet af natten kan få lov at sive ned til rødderne, vander man om dagen i fuld sollys risikere man at vandet ikke når at sive ned før det fordamper i varmen.

Man kan også med fordel investere i et sivevandingsanlæg og fordele det i sit rosenbed, man kan endda nedgrave det for helt at udnytte sit vand til fulde. Derved undgår man at vandet lægger sig i overfladen, hvor det ingen gavn gør og sikre sig at der kun vandes nede ved rødderne.

Det er meget vigtigt at man vander korrekt, hvis man kun vander i overfladen og ikke sørger for at vandet når ned til rødderne, får man rødderne til at søge op efter den livsnødvendige fugt. Derved gør man roserne meget skrøbelige i de tørre perioder i sommeren.


Gødning

Roser er meget krævende, det er ikke nok med at man passer sine roser med vand og sørger for de korrekte lysforhold, man skal også sørge for at de får den korrekte næring. Roser kan klare sig uden gødning, men man får slet ikke de samme smukke blomster som hvis man gøder korrekt. Derfor siges det oftest at man skal gøde sine roser får at få det bedste resultat.

De fleste bruger kunstgødning eller handelsgødning, det er meget nøjagtigt målt op efter planternes behov og man kan finde lige nøjagtigt den blanding som passer bedst på sine planter. Det er også godt at bruge naturgødning (animalsk), det er dog svært at afgøre indholdet af næring, derfor anbefales det at bruge kunstgødning for begynderen.

Se også mere om gødning.

Til sidst skal det nævnes at hvis man spiser bananer, kan man med fordel smide bananskrællerne rundt om roserne, fordi der er meget næring i skrællerne som de hurtigt afgiver og så kan de ryge videre på komposten når de har haft tid til at afgive sin næring.

Rosengødning eller NPK

Der findes mange forskellige slags gødninger, men de fleste bruger NPK gødning specielt fremstillet til roser og derved har mange producenter kaldt deres gødning rosengødning.

Alle roser der blomstre flere gange i løbet af sæsonen bør have gødning mindst tre gange, der er mange forskellige vejledninger og man bør derfor altid følge den vejledning der følger med de roser man køber eller spørge gartneren.

Der er en general huske regel som bliver fulgt i de fleste vejledninger og det er at hvis man starter med at gøde om foråret, passer det med at man gøder den første i hver måned og slutter sidst juli måned, det er en god huskeregel så man ikke glemmer at give den nødvendige næring til sine roser.

Det kan dog anbefales at man ser mere på rosernes behov og ikke går så systematisk til værk. Hvis man vil følge rosens behov er det vigtigt at man ved hvad der foregår i dennes cyklus.

Man kan fortsætte på denne beskrevne måde for at følge rosernes behov, dog siges det at man ikke bør gøde med (N) kvælstof, efter den 1. august, da det kan forringe rosernes overvintring. Det kan være svært at afgøre, men det handler om at ved tilføjelsen af kvælstof gør at rosen fortsætter sin vækst og vil sætte nye friske bløde skud som ikke kan klare frosten om efteråret og vinteren over.

De roser der kun blomstre en gang om året behøver mindre gødning, det er derfor kun nødvendigt at gøde en gang om foråret til at forberede planten til blomstring også kan man gøde ved afblomstring for at gøre rosen større og mere hårdfør til vinteren.

Roser har som regel dybe rødder og der er derfor ingen fare for skade ved brug af kunstgødning, vær opmærksom på ikke at tildele gødning når bladene er våde, da gødningen så kan blive hængende og svide bladene.


Beskæring

Som alle andre planter, er roser voksende i naturen og bliver derfor ikke beskåret, de kan altså sagtens klare sig uden beskæring. Men i de fleste tilfælde bliver vores haver ikke holdt naturligt og man ved fra erfaring hvordan man kan beskære sine forskellige planter og derved fremprovokere en bestemt vækst og form som passer bedst til sin have, dette gælder også roser

Ved beskæring bevarer man rosenbuskens form, så den passer til bedet eller krukken, som den vokser i. Alt efter behov øges antallet af sidegrene, således planterne får flere blomstrende skud.

Der findes mange forskellige typer roser og vi har derfor opdelt roserne efter formål som også ændre måden hvorpå disse skal beskæres for at få den ønskede effekt.

Hvornår kan man beskære?

Generelt siges det at man kan beskære sine roser hele året rundt, dog bør man tænke på at nogle roser er meget følsomme for de lave og udtørrende temperaturer om vinteren. Man kan svække planterne ved at beskære dem og udsætte dem direkte for frosten.

Roser skal beskæres inden knopperne rigtigt bryder ud om foråret, dog skal man sikre sig at nattefrosten er overstået i foråret, mange siger at man skal beskære sine roser når forsytiaen blomstre, men det er oftest for sent og roserne er allerede i gang med at sætte skud og det kan være svært for mange at klippe den nye vækst af. Det sidst nævnte er nok også årsagen til at der er mange forskellige bud på hvornår man skal starte. Man kan sige at det er en god idé at beskære, når en bestemt begivenhed i naturen sker, da roserne bryder på forskellige tidspunkter, fordi vinter- og forårsvejret er meget forskelligt fra år til år. Sidst i april skulle være ideelt.

Hvis man ønsker at sine roser skal blomstre på en bestemt tid, skal man vente til den samme sene dato hvert år.

Selvom man er kommet lidt for sent i gang og roserne er begyndt at skyde nye friske skud, er det vigtigt at få specielt buket- og storblomstrede klippet ned til en højde af 15-20 cm. Stammede roser klippes hvert forår tilbage til en grenlængde på 10 - 15 cm.

Hvad skal beskæres?

Bedroser

Roser, der står tæt sammen i et bed, skæres tilbage således: storblomstrede til ca. 15–20 cm (hård beskæring) og buketroser til ca. 25–30 cm (moderat beskæring). Solitære roser, det vil sige roser som egner sig til at stå alene uden at vælte og behøver ikke opbinding, skal typisk have lov til at tage sig ud som en smuk busk, beskæres ganske let eller studses.

Buskroser

Hos buskeroserne vil de kraftige gamle skud hindre nye rigtblomstrende skud i at udvikle sig, så her er det vigtigt at udtynde grenene.

Typer af beskæring

Følgende grundregler gælder for alle roser der blomster flere gange over sommeren (den mest almindelige)

Værd at huske

En beskæring er egentligt et angreb på planten, der for den til at øge væksten på et svagt sted. Det vil sige at beskæringer egentlig er åbne sår på planten og derved skal man forstå at planten er meget sårbar indtil såret er lukket og meget udsat på angreb af sygdomme. Man bør derfor tænke på hvordan man foretager beskæringen og hvis man ligger 45 grader vinkel på sin beskæring fordobler man derved sårets størrelse i forhold til en 90 graders beskæring. Det siges dog at man skal foretage en beskæring væk fra skuddene, man bør dog ikke overstige de 45 grader. (billede?)

Fjernelsen af visne blomster.

Når blomsterne er afblomstret, kan man oftest med stor fordel hjælpe rosen ved at fjerne de visne blomster. Dog vil de engangsblomstrende roser ikke have særlig meget gavn af det, men man kan gøre det for syns skyld

Hvis rosen danner flotte hyben, som er foder for fuglene, så bør man ikke fjerne de visne blomster.

Hvis der er tale roser der blomstre flere gange i løbet af sommeren, vil den have gavn af at man fjerner de visne blomster, det siges ofte at planterne bruger næring og energi på afblomstringen så man vil fremskynde den nye blomstring.

Afklip skal altid til affald - ikke til kompost af hensyn til de ofte forekommende svampesygdomme.

Flytning

Man bør undgå at flytte sine roser i løbet af sommeren, det kan anbefales at flytningen sker i perioden fra først i oktober til først i april.

Bliver man alligevel nødsaget til at flytte sine roser om sommeren skal man først skære den mest bløde vækst væk fra rosen, også forsøge at plante sent om aftenen og sørge for rigelig vanding samt skygge til de følgende dage.


Efterår og vinter

Om efteråret bør roserne tildækkes for ikke at tørre ud og få kuldeskader i vinterens løb, man kan bruge halm, bladaffald eller den sidste uomsatte kompost.

Langt de fleste roser er rimeligt hårdføre, med mindre vinteren bliver ekstrem hård kan de fleste roser klare sig. Det anbefaledes dog at man tager sine forholdsregler og vinterdækker sine roser for at sikre sig at roserne ikke tager skade.

Vinterdækning

Gran er noget man høre at man kan bruge som vinterdækning, men det er i virkeligheden ikke det bedste valg da den frysende kulde ofte har det med at blæse direkte igennem grannet, det pynter og man bruge det som supplement til sin vinterdækning til at holde på blade.

Spagnum er reelt set den bedste løsning, men er klart også den dyreste og også en skadelig løsning for de mange hårdt ramte moser der levere spagnummen.

Den billigste og bedste løsning er derfor jord og visne blade eller alternativt den sidste uomsatte kompost som vil være nemmere at fjerne fra bedet hvis man f.eks. har flis som bunddække.

Før man starter med sin vinterdækning er det vigtigt at man forstår hvorfor man vinterdækker; roserne går ikke ud på grund af de lave vintertemperaturer, men går ud på grund af de lave temperaturer medføre en stor udtørring af de grene der befinder sig over jorden. Når plantegrene tørre ud, så går de ud.

Det er især også den sidste del af vinteren som kan være kritisk, fordi temperaturen svinger meget kraftigt. I starten af foråret kan man opleve varme solskinsdage med meget kolde frostnætter, det kan skade de sarte rosensorter og der er derfor vigtigt at man beskytter sine planter med vinterdækning for at isolere imod de store og hurtige svingninger.

En effektiv dækning bør dække 5-10 cm af plantefoden. Man kan tage en skovfuld jord og dække hver enkelt plante, eller man kan pakke planterne med visne blade godt ned omkring plantefoden som kan dækkes med jord eller gran for at holde på bladene.

Står roserne i potter, kan de overvintre i drivhuset, garagen eller kælderen. Man kan - hvis man vil passe ekstra godt på dem, pakke dem ind i flamingo, avispapir, bobleplastik eller lignende.

Skadedyr og sygdomme

Der er mange findes mange ting der kan ødelægge drømmen om den perfekte rosenhave, den kan blive udsat for diverse angreb af svampe og skadedyr.

Sygdomme hos roser

Roser får let svampesygdomme. Følgende er meget almindelige:

Indsaml og fjern de angrebne blade eller sprøjt med bekæmpelse til dette formål. Sprøjt anden uge i maj. Herefter evt. hver fjerde uge frem til september. Det er dog klart at anbefale at man undgår at sprøjte.

Læs også om skadedyr og bekæmpelse.