Artikelindeks

Kompostering

Først og fremmest handler det om at samle alle planterester sammen i en bunke i stedet for at køre dem på genbrugspladsen. 

Kompostering kan enten foregå i en fritliggende bunke, der tildækkes, eller i en åben kompostbeholder med jordkontakt.

Hvor hurtigt man kan fremstille kompost, afhænger af den valgte metode, årstiden, de anvendte kompostmaterialer og arbejdsindsatsen.

Lav en kompostbunke

Grene, hækaffald eller støre dele tagere længere tid at kompostere, jo mere findelt materialet er, jo hurtigere nedbrydes det. Der kan med fordel bruges en kompostkværn til at fordele og gøre komposten mere jævn, så det hele bliver færdigkomposteret nogenlunde samtidig. Men man kan også undvære, der skal bare sorteres og de grene der ikke er omsat skal i den nye kompost, det giver mere arbejde og mange undlader helt at bruge grene i deres kompost på grund af dette. Man med fordel lave sin egen "sig", et højmasket stålnet til at sig de støre uomsatte dele fra sin kompost, dette kan også bruges hvis man undlader de større dele i sin kompost, det hjælper med at lave sin omsatte jord mere fin og mere brugbar i haven.

Det kan tage helt op til 2 år får at få omsat støre dele i sin kompost, men hvis man stikker komposten om eller vender den med ugers eller måneders mellemrum, bliver komposten hurtigere færdig. 

Varmkompostering

Hvis man vælger at varmkompostere, typisk smådele som friske planterester, vil man i løbet af 2–3 måneder kunne have halvt omsat kompost, som kan bruges til jorddække. På dette tidspunkt er komposten ikke længere varm. Den invaderes nu af både smådyr som bænkebidere og kompost- og regnorme, som i løbet af et års tid omdanner den til helt færdig kompost.

I varmkompostering er det mikroorganismer (svampe og bakterier), der omdanner planteaffaldet til jord, man kan efter ca. 2 måneder kunne bruge komposten til jorddække. På denne måde har man jorddække der langsomt omdanner sig og derved gøder jorden imens det nedbrydes.

Man kan dog også fortsætte til komposten er blevet til brugbar jord til haven.

Varmkompostering har den fordel, at de fleste sygdomskimmel og ukrudtsfrø ødelægges, da man kan opleve temperatura op til 60°C i midten af bunken. Kravende er at man har minimum 1x1x1 meter, altså 1 mog gerne mere. Kompostmaterialet skal blandes og findeles godt. Hvis man har anvendt en "samlebunke" indtil man laver den endelige kompost, kan det blive tørt og man skal sikre sig at det er fugtigt nok til komposten, indholdet skal være fugtigt, men ikke drivende vådt. Det er også vigtigt at man holder på fugtighed og varme, det er derfor en god ide at dække komposten til med f.eks. plastic eller pressening, også får at beskytte imod regnvand som kan skylde kompostens næringssalte ud.

I løbet af 2–3 dage begynder temperaturen at stige, derefter falder temperaturen langsomt. Når dette sker, kan man eventuelt stikke kompostbunken om og ved omstikningen lægge det yderste lag ind i midten. Det giver en mere ensartet omsætning, og hvis man kan få den til at tage varme igen, giver det større sikkerhed for, at sygdomskim og ukrudtsfrø bliver dræbt. Hvis den virker tør, vandes den.

Udebliver temperaturstigningen, er bunken enten ikke fugtig nok, eller den er for våd og er ved at gå i forrådnelse (lugter af kloak). I begge tilfælde stikkes bunken om, og fugtigheden reguleres.

Kompostering med kompostorm

I ormekompostering er det først og fremmest ormene, der står for omsætningen og fortrinsvis den specielle art lille brandorm, Eisenia foetida, også kaldet kompostormen. Den er 5–7 cm lang og let genkendelig på sin røde farve, og på at den lynhurtigt trækker sig tilbage, hvis den graves frem i lyset.

Ormekompostering er mest kendt fra lukkede beholdere, men kan lige så godt bruges i en åben kompostbeholder eller -bunke, når blot den holdes tildækket, så kompostmaterialet er godt gennemfugtigt. Til en kompost med orm kan der løbende tilføres nyt kompostmateriale, både fra køkken og have.

Kompostorm æder og formerer sig optimalt ved 25° C, men tåler ikke temperaturer over 28° C. Ormekompostering foregår derfor bedst i skygge om sommeren og i sol om vinteren – f.eks. under et løvfældende træ. Kompostorm dør, hvis temperaturen kommer under 0° C, men æggene inde i ormenes kokoner overlever og bliver til ny orme i foråret. Hvis der er mange orm i en god fyldt kompostbunke, ser det ud til at de ved at lægge sig i en stor klump i midten og kan overleve en periode med frostvejr.

Ormekompost er ikke velegnet til at blive brugt halvt omsat til jorddække, da den er fyldt med kompostorm og meget fugtig. Den helt omsatte ormekompost er meget næringsrig og skal tilføres ved vækstsæsonens start til bede med f.eks. kål og kartofler, som har brug for kvælstoffet. Til pottemuld bruges kun 1 del ormekompost til 6 -10 dele muldet havejord/sand.

Kombination 

kompost

Mange haveejere bruger typisk en kompostbunke i en beholder eller i et trådhegn hvor komposten ligger på den bare jord og påfylder løbende kompost.

Mange smider også græs afklip på deres kompost, som normalt ikke anbefales, men det kan man sagtens bruges. Man skal blot bruge ekstra tid på at vende og blande sin kompost, desværre er der mange der ikke bruger den ekstra tid og oplever oftest så store problemer med deres kompost, at de helt dropper projektet.

Man skal tænke på at den fuldstændige omsatte jord fra kommunen ikke indeholder næring og kræver gødning. En anden ulempe er at jorden ikke indeholder de nødvendige mikroorganismer.

Smider man græs afklip på sin kompost, det vil hurtigt nå op på de høje temperaturer og man kan begynde at vende sin kompost efter en dag eller to. Det er der i virkeligheden sker, er det sammen som ved varmekompostering og det vil sige at man oplever samme fordele; den høje temperatur gør at de fleste skimmelsvampe og ukrudtsfrø ødelægges og komposteringen vil gå hurtigere.

Som tidligere nævnt er det vigtigt at man vender sin kompost ofte når man bruger græs afklip, hvis ikke man vender komposten, vil man opleve at græsset klistre sammen og til sidst bliver pakket sammen til en hård masse med svamp og man oplever ofte også store lugt gener.

kompost funktion

Hvis man som ovenstående løbende fylder på sin kompost, bør man også overveje opbygningen af sin kompostbunke, da den færdige kompost altid vil være i bunden af bunken. Det kan være en besværlig proces at tømme de øverste lag fra kompost bunken for at få den færdige jord. Derfor er der mange der anvender to kompostbunker eller måske flere.

Man kan dog lave en kompostbunke som hvis på billedet, hvor man simpelthen tømmer bunken løbende fra bunden når man har brug for det. Det kræver meget omtanke og komposten på billedet har været lavet om mange gange. Denne kompost er bygget som en kasse uden bund og komposten ligger derfor direkte på jorden. Bunden er derefter gravet ud fra to sider, så man derved kan afhente den mængde jord der er behov får uden at tømme bunken helt. Man bør overveje om man skal støtte de sider der skal holde kassen eventuelt med fliser, jo støre, jo større stabilitet, her er anvendt store legablokke.

Fordelen er selvfølgelig at man kan tage den jord man skal bruge uden at tømme hele kompostbunken hver gang, men orme og andre nyttige dyr kan også selv søge ind i komposten og hjælpe med omsætningen.