Psila Rosae - FOTO: Magnus Gammelgaard - plante-doktor.dk
Psila Rosae - FOTO: Magnus Gammelgaard - plante-doktor.dk

Gulerodsfluen overvinter som larve eller puppe i jorden. I maj måned klækkes de første voksne fluer som sent på dagen flyver til de nye gulerodsplanter.

De lander på gulerodstoppen og kravler ned langs stilken til jordoverfladen hvor de lægger deres æg i den øverste cm.

Her er 3 metoder til at bekæmpe dem med:

  1. Plant nogle stærkt duftende blomster (f.eks. tagetes) mellem rækkerne af gulerødder. Fluerne vil så flyve videre til et andet sted, hvor de kan lægge deres æg. Det vides dog ikke, om fluerne ikke kan lide duften af blomsterne, eller om de ikke kan lugte sig frem til gulerødderne på grund af blomsterne.
  2. Læg et 3-5 cm. tykt bunddække af nyklippet græs, hækafklip eller blade omkring gulerødderne og mellem rækkerne. Bunddækket skulle nu forhindre gulerodsfluerne i at lægge deres æg i jorden.
  3. Spænd et insektnet hen over rækkerne med gulerødder i begyndelsen af maj til midten af juni og igen i begyndelsen af august til udgangen af september. Det skulle forhindre både første og anden generation af fluer i at lægge æg i jorden omkring gulerødderne.

Angreb af gulerodsfluer forekommer mere eller mindre hos alle skærmblomstrende afgrøder, det vil sige i gulerødder i persille, bladselleri, pastinak og persillerod.

Login Form

Donationer

Siden drives som hoppy projekt, så derfor er alle bidrag som støtte mere end velkommene.

Du kan selv vælge størelsen af dit bidrag og du kan betale direkte med dit dankort hvis ikke du har en PayPal konto.

Gå til toppen