Blondine vitser

blondeBlondiner har det sjovere siger de, det de ikke ved er at vi andre også more sig en del over det de går og laver.

I denne kategori kan du more dig over de "lidt" specielle påfund blondiner kan finde på. Mange har påpeget at ikke alle blondiner er dumme, men så gælder disse jokes de 99% af blondinerne der er lidt bagefter.

Hvorfor står der 17 blondiner og venter uden for et diskotek?
-Der står på et skilt at man skal være 18.

Jeg skriver disse få linjer til dig, så du ved, jeg skriver til dig. Hvis du har modtaget dette brev, betyder det, at du har modtaget det. Hvis ikke, så giv mig besked, så sender jeg det igen.
Jeg skriver langsomt, for jeg ved godt, at du ikke kan læse så hurtigt.

En bugtaler optræder med sin dukke og er i gang med en lang række blondine-vittigheder.

Pludselig rejser en blondine blandt publikum sig op og råber: "Hvad bilder du dig ind? Hvad er det for nogle tåbelige fordomme om kvinder? Hvad har en farven på en kvindes hår at gøre med, hvordan hun er som person? Det er folk som dig, der er skyld i, at kvinder ikke lever op til deres fulde potentiale og ikke får den respekt blandt mænd, de har krav på!"

Bugtaleren rødmer og begynder at undskylde. Blondinen afbryder: "Bland dig udenom. Jeg taler til ham den lille skid, der sidder på dit knæ!"

En blondine ringer til sin kæreste:
"Du bliver nødt til at komme og hjælpe mig. Jeg er i gang med et puslespil, der skal blive til en hane, men jeg kan simpelthen ikke få det samlet. Det er alt for svært".

Kæresten kommer forbi og kigger på bordet: "Okay, lad os få ryddet alle de der cornflakes af vejen..."

Den ene blondine til den anden: "I går var der strømafbrydelse i Illum. Jeg sad fast i elevatoren i over et kvarter."

"Det er da ikke noget," sagde den anden. "I sidste uge var der strømafbrydelse i Magasin, jeg stod på rulletrappen i over en time."

To blondiner sidder og snakker.
Den ene fortæller, at hun er gravid med tvillinger:
"Og lægen sagde, at det kun sker én ud af en million gange".
Den anden blondine tænker lidt:
"Gud, hvordan har I haft tid til at gøre det så mange gange?"

En blondine bliver ansat til at male vejstriber.
Den første dag når hun at male to kilometer, og hendes chef er meget glad.
Den næste dag når hun kun at male 800 meter, og chefen er lidt skuffet, men giver hende en dag mere.
Den tredje dag når hun kun 200 meter, og chefen spørger hende, hvorfor hun ikke har nået mere?
"Det er fordi, der er blevet så langt tilbage til spanden."

To blondiner har købt hver sin hest.
Den siger: "Hvordan kender vi forskel på dem?"
Den anden siger: "Vi klipper halen af den ene!"
Det går også fint et stykke tid, men så vokser halen ud igen, og så har de problemet igen.
Den ene blondine siger så: "Jeg har det! Vi klipper halen af den hvide, og manken af den sorte."

Tre blondiner har været ude og handle, men da de kommer ud på parkeringspladsen, opdager de, at de har smækket nøglen inde i bilen. 
"Jeg har en hårnål - måske kan jeg dirke døren op," siger den første.
Men det virker ikke, og samtidigt begynder det at regne. 
"Prøv med min neglefil," foreslår blondine nr. to.
Men døren er og bliver låst. Det øser nu ned, og de tre blondiner bliver vådere og vådere.
"Skynd jer nu," siger den tredje blondine. "Vi skal ind, så vi kan slå kalechen op!"

En ung brunette går til lægen og siger, at hendes krop gør ondt, uanset hvor hun rører ved den.
"Umuligt," siger lægen. "Vis mig det".
Brunetten trykker med pegefingeren på albuen og skriger af smerte. Så trykker hun på sit knæ og skriger igen. Det samme sker, da hun trykker på sin ankel og skulder.
Lægen siger: "Du er ikke rigtig brunette, vel?"
"Nej," siger pigen, "jeg er blondine".
"Det tænkte jeg nok," siger lægen, "Din pegefinger er brækket".